10 tips til at øge din produktivitet

10 tips til at øge din produktivitet

At arbejde hjemmefra lyder helt perfekt, ikke? At vågne af dig selv, være herre over din egen kalender, arbejde i nattøj i sengen – der er masser af fordele.

Men du bliver også nemt din egen værste fjende, når der ikke er nogen til at holde dig til ilden.

Tag et kig på vores tips til at være produktiv og få mest muligt ud af at arbejde hjemmefra.

Definér arbejdsdagen

Sæt timer på din arbejdsdag, og husk at sætte tid af til frokostpausen, så du kommer ud i den friske luft eller i det mindste væk fra skrivebordet. Afslut også dagen på et fast tidspunkt.

Det er vigtigt at lukke ned og have fritid.

A- eller B-menneske?

Nogle mennesker er oppe tidligt og superproduktive om morgenen, mens andre arbejder bedre på en kop kaffe sent om aftenen.

Find ud af, hvornår du er mest produktiv, og gør det til din ‘arbejdsdag’. Hold fast i dine rutiner, uanset hvornår du starter og stopper.

Playlister

Fra afslappede tracks, der holder pulsen nede, til heftige beats og hurtige numre, som gør det nemmere at overholde deadlines – musik kan have en stor indflydelse på din produktivitet.

Hav et par playlister klar til forskellige situationer, og hav radioen indenfor rækkevidde, når du har brug for baggrundsstøj, du ikke behøver lytte til.

Faml dig ikke frem

Det idéelle er en arbejdsplads med naturligt dagslys, men hvis det ikke er muligt, kan du prøve dig frem med forskellige typer, intensiteter og toner af lys.

Loftslyset kan være for svagt, og det er en god idé at investere i en stor lampe med et ordentligt lys.

Afhængigt af pladsen kan du overveje at have flere lyskilder for at kunne skifte mellem dem i løbet af dagen.

Vær asocial

Et uskyldigt kig på Facebook kan hurtigt føre til en time spildt på de sociale medier. Opsæt et forbud (undtagen i frokostpausen selvfølgelig), og undgå en dårlig vane, allerede inden den opstår.

Fjern alle ikoner fra værktøjslinjen, og sluk for notifikationer på mobilen, så du ikke bombarderes fra flere enheder.

Nær-ved-ulykker

Få styr på dine ledninger. Masser af rodede ledninger overalt giver bare stress, og det ser virkelig grimt ud.

Gør det nemt at slutte dine enheder til og fra, og klips ledningerne sammen for at undgå for meget rod.

Sluk for teknikken

Undgå at have et tv i rummet. Det bliver for fristende at række ud efter fjernbetjeningen, og du spilder hurtigt en times tid på et ligegyldigt boligprogram, hvor du bare drømmer om andre rammer og smukke udsigter…

Hvis du samtidig er rigtig god til at shoppe online, bør du også vælge at have annonceblokering på din pc. Din produktivitet stiger, og din bankkonto vil takke dig!

Kreativ med farver

Nogle farver vækker følelser som ro og afslapning (blå og violet), mens andre giver energi og stimulerer os (rød, gul eller lilla).

Det siges, at vi slapper af med grønt, da det fremmer tanker om naturen, som hjælper på koncentrationen.

Grøn, mikset med hvide, brækkede hvide eller grå nuancer, er den sikre vej, hvis du er usikker på, hvilke farver du skal vælge.

En klar hjerne i et ryddeligt hjem

Det lyder som en kliché, men det er ikke desto mindre sandt. Hvordan kan du koncentrere dig, hvis der er TING overalt? Ryd op. Start med at rydde din arbejdsplads for alt det, du ikke skal bruge.

Store ting, møbler og skrivebordsrod kan sættes på et lager, så du får bedre plads. Køb en skrivebordsordner, arkivér papirer, og undgå skuffer – de samler automatisk rod.

Adskil arbejde og fornøjelse

Det gælder over det hele. Hvis det overhovedet er muligt, bør du undgå at bruge din egen pc til arbejdet, du vil bare hele tiden komme til at tjekke mails og ordne diverse private ting.

Opstil klare grænser for din partner, dine børn og din hund (om muligt), så de ikke går i vejen, når du arbejder. Fortæl dem, at du har brug for plads, men husk at smutte ud og sig hej til dem, når du holder pauser.

Har du nogle tips til at skabe en produktiv og fredelig arbejdsplads derhjemme? Har du fundet noget, som hjælper dig til at holde max fokus på arbejdet og ikke på hjemmet?

Skriv et svar