8 idéer til plastfrie julegaver

8 idéer til plastfrie julegaver

Hvis du gerne vil holde en mere miljøvenlig jul i år, skal du sætte dig for at købe plastfrie julegaver.

Der findes nogle fantastiske alternativer til det sædvanlige plastlegetøj eller andre gaver af plastic, men tænk også over indpakningen.

Køb for så vidt muligt tingene i selve butikken for at undgå yderligere indpakning og transport, og gå efter gaver, der kan genanvendes og holde i længere tid.

Her er vores forslag:

1. Abonnement på lydbøger

Lydbøger er skønne gaver, som kan nydes igen og igen, uden at man skal overrække noget, der fylder. Det er en meget fornuftig og betænksom gave, der giver modtagerne mulighed for at vælge, hvilke bøger de gerne vil lytte til.

2. Begivenheder og oplevelser

Ud over lydbøger er der også en anden gave, der ikke fylder noget. Du kan vælge teaterbilletter, restaurantmiddage eller måske ligefrem billetter til Disneyland Paris! Hvad du end vælger, vil gaven helt bestemt blive husket i lang tid efter.

3. Genanvendelige krus og madkasser

Prøv at reducere det daglige spild af papkrus ved at give genanvendelige krus.

De fås i mange seje design og størrelser, og de fleste caféer vil gerne fylde dem op. Nogle steder giver de endda rabat som opmuntring til at bruge egne krus. Du kan også undgå engangsplast ved at bruge madkasser i bambus eller frokostbøtter i metal.

4. Vin

Vin bliver altid værdsat, og selvom de ædle dråber ikke bliver genanvendt, kunne det være tilfældet med vinflasken.

Du kan bruge den som lysestage eller vase eller fylde den med en lyskæde, så den kan stå til pynt. Der findes også god dansk vin, så du kan måske vælge noget, der er produceret lokalt.

5. Trælegetøj

Det meste børnelegetøj er fremstillet af plastic, så det være ret vanskeligt at komme uden om, når du køber gaver til børn.

Et godt alternativ er at gå efter produkter fremstillet af træ fra bæredygtig skovdrift. Dette legetøj er holdbart, men nemmere at genanvende, hvis det er relevant.

7. Lys

Der findes mange miljøvenlige og veganske mærker, når det gælder vokslys, men hvad med at lave dine egne?

Genanvend glas, og fyld dem med sojavoks, æteriske olier og økologisk bomuldsgarn. Så har du en miljøvenlig gave med et personligt præg.

8. Planter

Der er ikke noget, der er mere bæredygtigt end en plante! Du kan give venner og familie stueplanter, træer og buske, som vil være til glæde år efter år.

Hvilke plastfrie julegaver vil du give i år?

Skriv et svar