Bliv hjemme, og nyd en “staycation”

Bliv hjemme, og nyd en “staycation”

Hvor mange af os ville ikke bare ønske, at vi kunne slippe væk fra hverdagens hamsterhjul en uges tid og nyde livet under solrige himmelstrøg et sted langt væk?

Men det er ikke altid, at man bare kan tage af sted. Det skal dog ikke afholde dig fra at tage en velfortjent pause.

En rigtig staycation er meget mere end bare at blive hjemme – det handler om, at hele familien slapper af og har det sjovt!

Her får du vores tips til den bedste staycation:

Hold dig til reglerne

Det kræver lidt at gøre det rigtigt, da det er supernemt at falde tilbage til hverdagsrutinerne. Hvis du opstiller et par enkle regler, kan ferien hjemme blive lige så tilfredsstillende som en uge langt væk.

→ Ingen computer eller videospil
→ Intet fjernsyn
→ Ingen e-mails
→ Ingen rengøring eller huslige pligter …

Det er vigtigt at planlægge sjove aktiviteter, for jo flere planer du har, desto bedre bliver din staycation!

Planlæg, og forbered

Start med at lægge et realistisk og fornuftigt budget for din uges ferie derhjemme. Sæt penge til side til aktiviteter, til at spise ude og måske endda til noget lidt ekstra en gang eller to i løbet af ferien.

Sæt dig også ned sammen med familien, og planlæg aktiviteter, som alle har lyst til at være med til. Brug lidt ekstra tid før din staycation på at forberede dig, så huset er så rent og pænt som muligt.

Tjek menuer fra lokale restauranter, og hvis I ikke har mulighed for at spise ude, så forbered en uges måltider, og læg dem klar i fryseren, så I ikke behøver stresse over maden på ferien.

Vær kreativ

Der er garanteret masser af ting, I kan lave i lokalområdet, som I ellers aldrig har tid til. Undersøg, hvad der findes af lokale muligheder. Her får du nogle forslag til sjove aktiviteter for dig og hele familien:

→ Tag i zoo, teatret, eller på det lokale museum
→ Prøv en ny sportsgren som f.eks. golf eller paintball
→ Lej en cykel, og tilbring dagen med at drage på opdagelse
→ Se en lokal fodboldkamp
→ Tilbring en dag på den nærmeste strand

Læn dig tilbage, og slap af


Det sværeste ved en staycation er for de fleste at slappe af og slippe hverdagens forpligtelser.

At have den bedste staycation handler ikke så meget om, hvilke aktiviteter du vælger, men om din holdning og dit engagement i at få en uge med skæg og ballade og afslapning derhjemme.

Lad de huslige pligter flyde denne uge, og giv dig selv lov til at læne dig tilbage og slappe af!

Skriv et svar