Er børnene flyttet hjemmefra? Hvorfor udlejer du ikke deres værelse?

Er børnene flyttet hjemmefra? Hvorfor udlejer du ikke deres værelse?

Det er den tid på året. De studerende flytter ud og glæder sig til at komme i gang med studierne. Men hvad med mor og far derhjemme – hvad er næste kapitel hos dem?

Det ser ud til, at en ny trend er, at de udlejer den udeboendes værelse. En platform som Airbnb gør det nemt, tilgængeligt og acceptabelt at udleje værelser.

Gør det rigtigt

Før du går i gang, skal du have dine tilladelser på plads – tal med din udlejer, hvis du ikke selv ejer dit hjem.

Hvis du bor i eget hus, skal du ikke spørge nogen, men bestemmer selv. Lejekontrakter kan være mere restriktive.

Du skal også have set på dine forsikringer – at du har en lejer kan godt betyde noget for dine præmier. Snak med dit forsikringsselskab, og hør dem ad.

Endelig er der krav til boligens brandsikkerhed. Søg rådgivning på fx Bolius eller hos dit forsikringsselskab.

Opstartsomkostninger

Er der ting, der skal fikses, eller vægge, der skal males?

Det værelse, der skal udlejes, skal være attraktivt og funktionelt, så måske skal det friskes op, inden du melder dig som vært.

Selvfølgelig skal rummet ryddes for ting og sager. Opmagasiner ting, du ikke skal bruge, på et lagerhotel i nærheden.

Og det kan betale sig – du tjener hurtigt prisen på et lagerrum ind ved at udleje ekstraværelset derhjemme.

Den rigtige pris

Målet er at tjene penge, men du skal være rimelig, når du sætter prisen.

Undersøg, hvad prisen er på private værelser og hoteller i lokalområdet, og tænk også over sæsonen. Det har også betydning for prisen, hvad du ellers kan tilbyde, så sørg for, at dit hus har lidt ekstra at tilbyde lejeren.

En positiv oplevelse = de rigtige anmeldelser.

Sælg værelset

Det er lidt ligesom at sælge ting på nettet – du skal skrive en god beskrivelse, som trækker gæsterne til.

Hvad gør dit hjem til noget helt særligt? Er du tæt på offentlig transport eller lokale attraktioner? Tilbyder du gratis wifi?

MEN du må heller ikke love for meget. Hvis de ikke må bruge køkkenet, skal du skrive det. Du vil jo helst ikke have skuffede gæster, som giver dårlige anmeldelser.

Billederne er også vigtige. Det rigtige foto med et pænt, ryddeligt og hyggeligt værelse trækker gæster til.

 width=

Styr på det administrative

Som Airbnb-vært skal du have styr på det administrative.

  • E-mails: Du skal sætte tid af til at svare på forespørgsler – din svarrate er synlig. Du får også mange henvendelser, der ikke bliver til mere, men god kommunikation giver gode kunder.
  • Gode gæster: Det kan være en god idé at tjekke gæsterne, inden de får lov at bestille. Tjek deres Facebook-profil eller deres Airbnb-historie.
  • Nøgler: Hvis du ikke har et nøgleskab, skal du sætte tid af til at mødes med dine gæster. Hvis du ikke er hjemme, kan du måske få hjælp af en nabo, en ven eller en lokal butik. Sørg for at få lavet ekstranøgler nok!
  • Betaling: Airbnb får betaling fra dine gæster før ankomsten og frigiver beløbet til dig 24 timer efter checkin. Airbnb tager et gebyr på ca. 3-5 %.
  • Depositum: Du kan vælge at opkræve et depositum. Airbnb får betalingsoplysningerne, og depositummet udbetales kun, hvis du anmelder en skade.
  • Rengøring: Gør du det selv? Eller får du andre til det? Uanset hvad skal du sørge for, at værelset er rent og pænt til næste besøgende. Der kan være kort tid fra afrejse til ankomst, så du skal være fleksibel.
Overstig forventningen

Dine gæsters anmeldelse efter besøget går på den overordnede oplevelse, en præcis beskrivelse, rengøring, kommunikation, ankomst, beliggenhed og værdi for pengene.

Rent sengetøj, håndklæder og toiletpapir er basalt, men hvad gør du for at score højere?

Det kan fx være et lille glas ved ankomsten. Hjælp til transport eller med at booke billetter til arrangementer. Er du fleksibel med checkin? Du skal være verdens bedste vært for at få de bedste anmeldelser. Det er måden at få endnu flere gæster på.

 width=

Konklusion

Det kræver et forarbejde at komme i gang med at leje et værelse ud.

Og når du så er i gang, skal du stadig arbejde for sagen. Du får dog også en stor fleksibilitet – og du kan lade være med at leje værelset ud, når ungerne kommer på besøg. DU bestemmer.

Og du kan helt sikkert tjene penge på Airbnb. Så det er måske ret naturligt, at forældre udlejer ungernes værelser i stedet for at flytte til noget mindre.

Og fordelene for de unge udeboende? Deres værelse er blevet opgraderet til 5-stjernet luksus, når de kommer hjem på weekend.

*kilde: Airbnb

Skriv et svar