Nyttige tips til at spare penge

Nyttige tips til at spare penge

Vi føler os alle presset i øjeblikket. Priserne på el, varme og brændstof er tårnhøje, og det samme gælder alle daglige leveomkostninger.

Der er imidlertid masser af måder, vi kan justere vores livsstil på, så vi kan spare lidt penge.

Her er vores tips til at spare penge i hjemmet.

Lav en indkøbsliste

At gå i supermarkedet uden at have lagt en plan i forvejen (eller når du er sulten!) er farligt. Du vil sandsynligvis bruge for mange penge og købe ting, du ikke har brug for. Planlægning er det centrale her.

Lav en madplan for de(n) kommende uge(r), og notér de ingredienser ned, du skal bruge. Dette vil hjælpe dig til at planlægge måltider, hvor du skal bruge de samme ingredienser, og sikre, at du får de ønskede varer.

En dobbelt gevinst, hvor du minimerer både affald og overforbrug. Vi er store fans af papir og blyant, men der er mange apps, der kan hjælpe dig med det!

Dankost Pro er et god udgangspunkt – her kan du tilføje dine måltider for ugen, og alle ingredienser opsummeres i en bekvem indkøbsliste.

Intelligente vaskevalg

Når det er muligt, så vask i koldt vand, for det er dyrere, jo højere temperaturen er, og en varm vask kan føre til, at tøjet kryber. Det er også bedst at undgå tørretumblere.

Hæng dit tøj op udenfor, så det kan lufttørre, uden at det koster noget. Der findes tørresnore i forskellige størrelser, selv i udtrækkelig version, som kan tilpasses dine udendørs arealer.

Alternativt er sammenklappelige tørrestativer en god idé til at tørre tøj på indendørs og udendørs hele året rundt!

Lav om på det, du ejer

Hvis du overvejer at renovere dit hjem – så prøv at flytte om på dine møbler i stedet for at købe nye.

Eller se i dit opbevaringsrum om der er brugbare genstande, du kan bytte med noget andet.  Det vil give dig mulighed for at genopfriske og genoplive uden at bruge en rød øre.

Grundregler for rengøring

Omkostninger til rengøringsprodukter løber op. Naturlige alternativer er billigere (samtidig med at de skåner miljøet).

Brug din egen blanding af natron og hvidvinseddike til at rengøre og desinficere dit hjem. Undgå desuden udgifter til luftfriskere eller rørdiffusorer/duftlys ved at sætte friskplukkede blomster i huset.

Et par dråber æterisk olie i varmt vand vil også friske dit hjem op på en effektiv måde.

Drop ekstraomkostningerne

Vi går ind for, at du passer godt på dig selv, men det kan godt betale sig at gennemgå de daglige ekstraomkostninger. Køber du en kop kaffe på vej hjem fra arbejde?  Køb en termokande i stedet, og lav din kaffe, inden du tager af sted.

Køb ikke vand på flaske – brug en genanvendelig vandflaske i stedet. Kontrollér også alle dine medlemskaber! Fitness, ugeblade, grupper … der kan være ting, du fortsat betaler for uden at være klar over det!

Gør det selv-reparationer

Du kan lære det meste ved hjælp af YouTube nu om stunder! Prøv at reparere småting i hjemmet, inden du forvandler dem til store problemer.

Fiks en vandhane, der drypper, mal en væg, reparer et trappetrin eller en lynlås, der er gået i stykker. Der er nogle ting, du kan gøre selv, hvis du bruger lidt tid på det.

Men du må ikke føle dig magtesløs – hvis noget er kompliceret eller farligt, skal ud altid rekvirere en fagmand.

Giv os dine bedste tips til, hvordan du sparer penge i hjemmet!

1 Kommentar
  1. Min måde at spare på er at betale med kort overalt. Der er allerede betalingsterminaler mange steder kasy fiskalne , så jeg betaler med kort. Jeg har ikke ekstra penge med, som jeg ikke bruger på unødvendige ting. Og derhjemme prøver jeg at ordne alt, hvad jeg kan. Dette er også en stor besparelse.

Skriv et svar