Opskrifter der booster immunforsvaret

Opskrifter der booster immunforsvaret

Snart er det sæson for influenza. Der er desværre ingen superfoods, der kan sikre, at du ikke bliver syg – men hvis du støtter dit immunforsvar med de rigtige fødevarer, er du godt på vej.

Hvad skal vi så spise? Det bedste udgangspunkt er de vigtige vitaminer og mineraler.

C-vitamin: Holder immunforsvaret stærkt. Det kan også nedsætte sygdomsperioden og symptomerne. Frugt og grønt med et højt niveau af C-vitamin er bl.a. broccoli, appelsiner, jordbær og kartofler.

D-vitamin: Hjælper immunforsvaret med at bekæmpe bakterier og holde vira ude af kroppen. De fleste af os mangler D-vitamin om vinteren, da vi hovedsageligt får det fra solen, så denne vitamin tages ofte som tilskud.

Der er dog også nogle fødevarer, hvor du kan få lidt af vitaminet fra. Det er f.eks. fed fisk, æggeblomme, rødt kød og lever.

Zink: Vigtig for udviklingen af de celler, der står for at forsvare kroppen mod giftstoffer eller fremmedlegemer. Fødevarer med meget zink er kød, skaldyr, kikærter, linser og frø.

For at give din krop et ordentligt boost vil vi gerne dele vores tre yndlingsdrikke, som du kan styrke immunforsvaret med:

1. GRØN SMOOTHIE MED GURKEMEJE OG CITRON

Denne smoothie er fyldt med C-vitamin og antioxidanter og skal nok holde dig sund og holde forkølelse og influenza fra døren.

  • 1 banan, skrællet
  • 1 appelsin, skrællet og uden kerner
  • ½ teskefuld frisk ingefær
  • ¼ teskefuld stødt gurkemeje
  • 1 mellemstor gulerod
  • ¼ citron, skrællet
  • 1-2 håndfulde friske babyspinatblade
  • 225 g usødet mandelmælk

Blendes, og hældes i et glas. Velbekomme.

2. VARMT EFTERÅRSBOOST

Virker også om vinteren! Et varmt sundhedsboost fra Dr Hazel Wallace fra The FoodMedic:

  • 250 ml havremælk
  • 1 tsk. honning
  • ¼ tsk. cayennepeber
  • 1 lille frisk rødbede
  • 1 skive ingefær, 3 cm

Kør rødbede og ingefær gennem en juicer, og hæld juice og cayennepeber i et krus.

Opvarm havremælken, indtil den næsten koger. Hæld havremælk i kruset, og rør godt rundt i blandingen med en teskefuld honning.

3. KRYDRET ÆBLE-GULEROD-DRIK

En varm, lidt stærk drik, som sætter fut i dagen.

  • ½ l æblejuice
  • 1 kanelstang
  • 2 stjerneanis
  • ½ tsk. kardemommefrø
  • 1 kvist rosmarin
  • 2 gulerødder
  • 2-3 cm ingefær
  • ½ tsk. stødt kanel
  • ½ tsk. stødt muskatnød

Lad krydderierne udbløde i æblejuicen i en lille gryde i 5-10 minutter. Kør gulerødder og ingefær gennem juiceren, og bland dem i æblejuicen.

Drys kanel og muskatnød på toppen. En drik spækket med masser af næringsrige ingredienser.

Den perfekte start på dagen! Disse immunforsvarsstyrkende drikke får dig sundere gennem vinteren.

Skriv et svar