Sådan får du styr på dit badeværelse

Sådan får du styr på dit badeværelse

Badeværelser bliver hurtigt rodede. Shampooflaskerne fylder i brusekabinen. Vasken er fuld af tandpasta og ansigtsrens.

Hygiejne og skønhed kræver så mange produkter, at badeværelset hurtigt kan komme til at se enormt rodet ud. Den gode nyhed?

Vi har fundet nogle gode tips frem, så du kan gøre dit badeværelse til en fin og ordentlig wellness-oase. Sådan her…

Forårsrengøring

Du får aldrig en ryddelig overflade, hvis du gemmer på for gamle produkter, du alligevel ikke bruger.

Gå igennem skabe og skuffer, og få gang i den helt store udrensning. Det helt basale – tandpasta, tandbørster og sæbe – kan blive fremme. Alt andet skal pakkes væk på rette sted.

 width=

Skabe uden rod

Badeværelsesskabe kan hurtigt komme til at gemme på en masse mærkelige ting og sager.

Behold kun det, du skal bruge i badeværelset. Det kan være nogle få ekstra håndklæder, toiletruller eller cremer osv.

Og uanset hvad, kan du skabe overblik ved at samle tingene. Læg håndklæderne samlet, og brug flet- eller rattankurve til at fordele forskellige ting i.

 width=

Småopbevaring

Brug smukke potter og dåser til ting som vatrondeller, vatpinde og hårelastikker eller -spænder.

Uanset om din stil er søfart, metal eller glas – kan de blive en flot dekorativ og smart opbevaring.

Til din makeup kan du prøve de elegante gennemsigtige opbevaringsæsker med masser af rum. Her kan du opbevare dine læbestifter og mascara, og du kan nemt finde det hele, da de er gennemsigtige.

Opdel, og du skal finde

Skuffeinddelere er alfa og omega i badeværelset. De giver dig styr på de utallige produkter, der bliver smidt ned i skuffen.

Af sted til Jysk eller IKEA!

 width=

Få mere plads

Hvis dit badeværelse er lille eller ikke har nogen opbevaring, kan du købe dig til det.

Der findes høje stativer, som du kan sætte op bag toilettet, eller rullevogne, som du kan trække derhen, hvor du skal bruge produktet.

Stigemoduler er også ret smarte. De fylder ikke meget på gulvet og giver dig værdifuld hylde- eller bøjleplads på den væg, du stiller dem opad.

 width=

Shower Power

Brusebadet kan blive helt overfyldt med shampoo, balsam, shower gels og alt muligt andet. Køb en stabil brusebadshylde, du kan bruge til alle beholderne.

Du kan få mange smarte, som enten passer ind i hjørnet eller kan hænges over bruseren – som den fikse her fra Wayfair.

 width=

www.wayfair.co.uk

Dobbelt så meget

Brug hvert et hjørne af badeværelset. Hæng håndklædestænger op på skabet under vasken, og vælg en firkantet vasketøjskurv, som kan skubbes ind rundt omkring.

Som et smart, multifunktionelt møbel er dette flotte spejl, der samtidig er et skab, lige noget for os!

 width=

https://theforestandco.com

Når så dit badeværelse er ordentligt og funktionelt, kan du give det en sidste lille detalje med en plante som fx en aloe vera eller en bambus.

Find motivationen frem, og få styr på badeværelset. Du giver det ikke alene et æstetisk og funktionelt løft – et rum uden rod er også meget nemmere at gøre rent!

Hvis du har flere tips til at få styr på badeværelset, som du vil fortælle os om, kan du skrive i kommentarfeltet herunder.

Skriv et svar