Sådan pakker du køleskabet sammen

Sådan pakker du køleskabet sammen

Hvis du har brug for at opmagasinere et køleskab eller en fryser i forbindelse med en flytning eller ombygning, eller du har fået et i overskud fra sommerhuset, du vil beholde til din næste store havefest – hvad ved man!? – er der nogle ting, du skal være opmærksom på under opmagasineringen.

Køleskabe er et vigtigt bekendtskab – det er dem, der holder maden frisk og øllerne kolde!

Det er også et dyrt bekendtskab, så hvis du bruger lidt kræfter på opmagasineringen, er det rent og pænt, når du får brug for det igen.

Hav det, du skal bruge, ved hånden

Før du begynder at flytte køleskabet, skal du have det klar, du skal bruge:

• Affaldsposer
• En spand med sæbevand
• Natron
• Et par håndklæder
• Støveklud
• Tape & pap

10 trin til opmagasinering af dit køleskab

1. Start med at tage alle madvarer ud af køleskab eller fryser. Madrester tiltrækker mus og skadedyr. Og det går ikke!

2. Tag køleskabets stik ud af kontakten, åbn døren, og lad fryseren afrime. Læg et håndklæde på gulvet til at suge vandet op, når isen smelter.

3. Fjern alle skuffer og hylder, og rengør dem i sæbevand.

4. Luk for afløbsrøret, og husk at tømme alt vand ud, hvis køleskabet er med dispenser eller ismaskine.

5. Bland natron og vand (en skefuld til 0,5 l vand), og rens køleskabet grundigt indvendigt. Husk også de svært tilgængelige områder som fx folderne i dørgummiet.

Undgå at bruge skrappe rengøringsmidler, som kan misfarve gummiet eller få det til at revne. Du skal selvfølgelig heller ikke bruge noget giftigt her, hvor du opbevarer din mad.

6. Tør køleskabet med et håndklæde.

7. Gør ydersiden ren med vand og sæbe. Støv kompressor og spoler af.

8. Lad køleskabet tørre helt – det tager en dags tid eller to. Tag dørene af, eller anbring en kile af pap, så de holdes åbne.

Husk, at et køleskab normalt skal holde på fugten, så du skal være sikker på, at det er helt tørt, så du undgår skimmel.

9. Dæk køleskabet af med et støvtæppe, så du så vidt muligt undgår støv og snavs.

10. Brug en sækkevogn eller en møbelhund til at flytte det. Det er vigtigt at undgå at tippe det for meget, da det kan få kompressoren til at gå i stykker – og det kan blive dyrt.

Du må aldrig lægge det ned, især ikke, hvis det skal opmagasineres et stykke tid.

Andre tips

Hvis du får tippet køleskabet (på vej op/ned af lastbilen fx), er det bedst at lade det stå i 48 timer, inden du slutter det til igen.

Det er ideelt at opmagasinere et køleskab eller en fryser i et rent og tørt lagerrum.

Derved undgår du, at det fylder derhjemme, og hvad der er mere vigtigt: Du risikerer ikke, at børnene bruger det som skjulested.

Vælg et lagerrum med direkte adgang i stueplan – kør helt hen, og læs forsigtigt køleskabet af.

Skal du flytte eller bygge om eller holde kæmpe fester?
Hvorfor skal du have dit køleskab opmagasineret?

Skriv et svar