Tid til forårsrengøring af dit hjem

Tid til forårsrengøring af dit hjem

Sæsonen skifter Har du lagt mærke til, at tulipaner og vintergækker titter frem i græsplænen? Foråret er på vej.

Så når det er forår udenfor, hvad sker der så indenfor? Det er tid til at friske dit hjem op med en god gammel forårsrengøring. Men hvad går forårsrengøring ud på?

Det er ganske enkelt en grundig, tilbundsgående rengøring af huset. Den er højst sandsynligt drevet af vores øgede energi og motivation, efter at vi er kommet ud af den mørke vinter.

Uanset grunden er der imidlertid flere fordele ved forårsrengøring, så hvis du er klar til en gang forårsrengøring, så får du opskriften her!

1. Rengør brusehovedet grundigt

Brusehovedet bruges meget, så rens det. Fyld en plastpose med natron og eddike, og læg brusehovedet i den. Lad det virke natten over, så får du det bedste resultat.

Næste morgen kan du skrubbe det, så snavs og urenheder hurtigt forsvinder, og du har et brusehoved, der er så godt som nyt.

2. Vask dit badeforhæng

Badeforhænget bliver ofte overset, men se godt på det, og du vil sikkert opdage, at det er temmelig snavset og jordslået.

De fleste badeforhæng kan gå direkte i vaskemaskinen og bliver hurtigt frisket op!

3.  Rens din madras

Støvsug din madras grundigt, når du har fjernet alt sengetøjet! Stænk med natron, og lad det virke et par timer (natten over, hvis det er muligt) – det vil opsuge alle lugte og fugt.

Følg op med en sidste støvsugning, og din madras er så god som ny.

4. Skrub ovnen

Efter julen og alle ovn- og fadretterne trænger din ovn ganske givet til en forårsrengøring! Natron egner sig også fortrinligt til ovnen – så drys det i bunden og hæld eddike over.

Det bruser, når det begynder at virke!  Lad det virke et par timer eller natten over, og tør grundigt. Opløsningen bør have blødgjort alle de fastbrændte madrester.

5. Sørg for frisk luft

Åbn vinduerne, selv om luften er kølig! Frisk luft er godt for dit helbred og fjerner indelukketheden i dit hjem.

Køb også friske blomster eller potter med urter, så du får en frisk duft i dit hjem.

6. Vask vinduerne

Vinduer bliver ofte overset under en almindelig rengøring – men rengør dem, og det vil gøre en kæmpe forskel! Vi anbefaler et hjemmelavet rengøringsmiddel bestående af klar eddike og varmt vand blandet sammen i en sprayflaske.

Sprøjt det på vinduerne, og skrab derefter med en vinduesskraber. Polér til sidst med en mikrofiberklud.

7. Rengør legetøj

Giv legetøjet en god gang forårsrengøring ved at komme al plast i opvaskemaskinen og alle bløde plaststoffer i vaskemaskinen. Dette fjerner effektivt alle former for snavs.

8. Frisk dine skraldespande op

Lugte kan blive hængende i dine skraldespande. Det skyldes, at der sidder rester af affald i beholderen, eller at stærke lugte bliver hængende.

Hvis du frisker dit hjem op, så glem ikke skraldespandene! Sæt dem udenfor, og giv dem en omgang med haveslangen.

Vask dem derefter med et antibakterielt middel, og lad dem tørre. Når du er færdig, skal du lægge køkkenrulle i bunden af skraldespanden og sprøjte med en luftfrisker for at sikre, at den rene duft varer ved.

9. Kontrollér dine batterier

Teknisk set har det ikke noget med forårsrengøring at gøre, men en væsentlig ting at kontrollere hele året. Så planlæg at kontrollere batterier samtidig med den årlige forårsrengøring.

Tjek batterierne i dine røgalarmer og kuliltemålere for at sikre, at de fungerer!

10. Giv din vintergarderobe en gang forårsrengøring

Endelig tid til at skabe plads i hjemmet.  Ryd ud i dit vinterrod! Det er en god idé at gemme dit vintertøj væk for at gøre plads til din kommende forårs- og sommergarderobe.

Læg store frakker og tunge trøjer i vakuumposer, så de kan gemmes væk til næste år.  Læg dem under sengen eller bagest i skabet, så de er ude af syne.

Hvis du ikke har ekstra plads derhjemme, kan du bruge et opbevaringsrumShurgard Vi har rigtig gode ikke-standard rum, som er perfekte til opbevaring af sæsonvarer, hvilket frigør plads derhjemme.

Hvilke tips har du til den perfekte forårsrengøring?

1 Kommentar
  1. Ryd ud i medicin se efter udløbsdato.
    Ryd op og sorter ud i skuffer og skabe.Ryd op og sorter ud i bøger.vask gardiner.rengør persienner.
    Vask puder og dyner.

Skriv et svar